snyd i gymnasiet

Til “læreren” Dette er en blog om hvordan man kommer nemmere igennem gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser. Mange af de forslag der bliver givet på bloggen, kan være moralsk forkastelige ifølge mange og måske endda ”ulovlige”. Vi vælger at skrive det alligevel. Vi belyser nogle af de huller, som findes, og du kan bruge det som du har lyst – hvad enten du er elev, lærer eller rektor. Vores holdning er, at hvis det er muligt at snyde sig igennem gymnasiet, så er problemet ikke, at folk gør det, men at det er muligt at gøre det. Det er langt fra kun evner og faglige kundskaber, der giver gode karakterer. Denne blog er en guide til at udnytte, at karaktergivningen i gymnasiet ofte er baseret på tilfældigheder. Vi vil gerne fastslå følgende: Karaktererne du får på gymnasiet, er ikke altafgørende for hvordan dit liv bliver, og om du får et godt job. Som en lærer engang fortalte: ” Der går potentielle raketforskere rundt i alle, måske bliver man mere seriøs om nogle år, når ...

Inden du starter på gymnasiet, er det en god ide at blive enig med dig selv om, hvad du vil få ud af det. Hvis du gerne vil ud med et snit over 9, er det en fordel at vide det fra starten, sådan du ikke får dårlige karakterer, og til sidst finder ud af, at du faktisk gerne vil være læge, og skal bruge et højt gennemsnit. Det kan også være, du skal bruge nogle bestemte fag. Hvis du allerede fra starten ved, at du vil læse Datalogi på universitet, skal du fx have bestået Matematik på A niveau. Det kan derfor være smart at undersøge kravene til forskellige uddannelser, og hvilke gennemsnit der kræves for at komme ind (adgangskvotienter). Disse tal bliver frigivet hvert år omkring d. 31. juli. Du kan se adgangskvotienterne. Find din uddannelse på UddannelsesGuiden, og se både adgangskvotienter og hvilke fag der er nødvendige for at blive optaget. Karaktererne i gymnasiet fungerer på samme måde som karaktererne i folkeskolen. Det eneste de afgør, er om du kan gå videre ...

Du kommer til at skulle lave mange afleveringer i din gymnasietid. Nogle uger kan du føle dig presset med flere afleveringer til samme dato. Hvis du i forvejen er kommet for sent i gang, så kan det pludselig virke uoverskueligt. Men faktisk behøver du heldigvis ikke at bekymre dig om afleveringer. I denne serie om afleveringer i gymnasiet vil det blive forklaret, hvor nemt du egentlig kan slippe om dine skriftlige opgaver. For sandheden er, at gymnasiet er for nemt, og du behøver ikke lave en skid. Prioritering Det hele handler om prioritering. Mange går med en tro om, at man skal bruge adskillige timer på hver eneste aflevering fra starten af 1.g, til man går ud af 3.g. Det er også helt fint, hvis man gider bruge sin tid på det. Men for mange er det bare mere tiltalende at bruge tiden på andre ting. Det kunne være at arbejde og tjene penge, dyrke sport, være sammen med venner eller bare slappe af. Hvad menes der så med prioritering? Der menes at du kun skal lave, hvad der er ...

Der er flere hjemmesider, som har samlet noter og afleveringer til gymnasiet. Dette er der moralsk set intet forkert i. For som Studienet.dk selv forklarer: Studienets formål er at give studerende en større forståelse for opgave- og lektieløsningen. Dette gør vi ved at tilbyde et udvalg af produkter, som den studerende kan samle inspiration fra. Chancerne for en opgave du bliver stillet, er lavet før, er meget stor. En side som studieportalen alene har over 150.000 besøgende om måneden, og de påstår, at 80% af alle gymnasieelever bruger deres side i lektielæsningen. Det er derfor altid en god ide at foretage en søgning på en af disse sider. Nedenfor er de mest kendte sider, og derfor dem med de største samlinger af opgaver, listet og bedømt. Studienet.dk Adresse:  http://www.studienet.dk/ Antal opgaver: >100.000 PLUS: Sikkerhed, Kvalitet MINUS: Ikke gratis Denne side har sammen med Studieportalen.dk den største samling af opgaver, og det er højest sandsynligt disse ...

Tidspres og hvordan man tackler det Hvis du formår at komme i en presset situation. og ikke føler. du kan overskue det så frygt ej. Du klarer det nok. Du kan sagtens skaffe ekstra tid. Foruden at downloade en færdig opgave fra online opgaveportaler eller  skrive af fra en ven , så er der et par nyttige tricks. du kan bruge. Det metode. som moralsk set er mest korrekt (men ikke nødvendigvis den bedste). er at kontakte din lærer og så helt ærligt forklare. at du har meget travlt, og derfor gerne vil bede om lov til at aflevere senere på dagen / dagen efter / i weekenden. De fleste lærer vil være samarbejdsvillige. Bare sørg for at kontakte dem under 4 øjne eller på Lectio/E-mail. ‘Ulæseligt dokument’-tricket En anden metode er at ”fake” et ulæseligt dokument. Alle har sikkert prøvet at åbne et dokument og blive mødt af adskillige sider fyldt ud med diverse symboler i stil med billedet herunder. Det sker fordi dokumentet er et forkert format, eller er blevet beska...

I gymnasiet gælder det samme som for alle andre steder i samfundet, det er muligt at snyde. ”Den eneste du snyder er dig selv” – sætningen har du sikkert hørt før. Men hvem snyder du egentlig, og hvad er snyd? ”Det der kendetegner en taber er ikke, at han snyder men at han bliver opdaget. Hvis du derimod kan gennemføre svindel, er du godt rustet til at træde ud i samfundet. Og det er jo dét du skal lære på gymnasiet”  –  Lisbeth, Gymnasielærer og forfatter Ved at ”snyde” og dermed undgå bestemte opgaver eller opnå en bedre karakter end man har fortjent så snyder man ikke sig selv. Du narrer måske læreren, men det er heller ikke ham eller skolen du snyder. Du snyder de elever, som ikke selv har interesse, evnerne eller modet til at snyde. For gymnasiet går, som før nævnt, ud på at få et bevis med en række karakterer, som kan bruges i konkurrencen om at komme videre i uddannelsessystemet. Fralæggelse af ansvar Dette indlæg vil ifølge nogle fremstå som en direk...

Der findes sikkert mange forskellige forslag til hvordan du laver den perfekte danske stil – både på nettet og i bøger. Studienet.dk har bla. lavet en samling af meget grundige guides til henholdsvis kronik, litterær artikel og essay (de tre genrer inden for dansk, du bliver udsat for i gymnasiet). Men her på siden går vi op i at fortælle om den nemme vej omkring alt i forbindelse med gymnasiet, så det vil vi også gøre her. Få din stil til at fylde mere! Mange lærere stiller et krav om at en dansk stil (eller engelsk/spansk/fransk/tysk) skal fylde X antal ord eller et bestemt antal sider. Og nogle lærere er endda så kedelige at de tjekker om man nu også overholder det. For nogle er det måske ikke svært at skrive flere tusinde ord i en enkelt dansk stil, for dem handler det om at kunne begrænse sig, hvis du har det sådan, så er denne hjælp ikke til dig. Hvis du derimod gang på gang sidder og mangler flere hundrede ord og er helt på bar bund med hvad du skal skrive, så læs videre. Ne...

Lektier er spild af tid Mange har den opfattelse af lektier SKAL laves, bare fordi læreren og forældrene siger det. Én af de vigtigste ting du skal lærer i gymnasiet er kildekritik og at man ikke blindt skal følge autoriteterne. Tænk dig om, hvor mange af dine lektier får du egentlig noget ud af? Læser du de 14 sider i historiebogen for at lære hvad der står eller for at kunne sige du har lavet lektier? »Har læreren overhovedet overvejet, hvorfor eleverne skal det her? Jeg er bange for, at mange lektier gives ud fra en simpel logik om, at eleverne lige kan få lidt at læse til i morgen, uden at det er klart, om læreren agter at bruge det eller hvordan. Det får læreren kun demotiverede elever ud af« – Lars Ulriksen, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Lektier uddeles rutinemæssigt og uden hensyn til hvem der skal lave det. Langt de fleste lektier er irrelevante og giver ikke mening for de studerende. Enten kan de allerede det, de skal – og så spilder de deres tid ...

Vi har tidligere nævnt historien om en gruppe på 10 drenge med matematik på A-niveau, som gik gennem hele 3.g uden at lave en eneste aflevering selv og stadig kom ud med karakteren 10. Denne historie understreger hvor svært det er for læreren at opdage afskrivning i de afleveringer som indeholder udregninger og resultater i modsætning til kun tekst. Alliér dig med en gruppe Normalt ville en lærer blive mistænkelig hvis to personer laver præcis den samme fejl, og den ikke findes hos andre elever. Men i historien om de 10 drenge ville læreren blot tænke at det nok var en normal fejl for halvdelen af klassen (læs: drengegruppen) havde jo næsten lavet den fejl. Dette gælder kun for naturvidenskabelige afleveringer eller afleveringer med udregninger/grafer/resultater. Saml flere ”kilder Mange finder en enkelt aflevering som er magen til den de skal lave, enten på en opgaveportal eller fra en ven. Med kun en kilde øger du dine chancer for at blive taget. Den sikreste vej ...

Terminsprøver kender du fra folkeskolen. Det er en form for ”generalprøve” i nogle af dine eksamener. Terminsprøverne afholdes i marts og april i både 2. og 3.g. Det er ikke nogen selvfølge at du skal til terminsprøver i 2.g. Du kommer det dog i 3.g og det vil næsten altid være skriftlige prøver i fx dansk, matematik, engelsk, spansk eller samfundsfag. Terminsprøverne er til dels for din egen skyld så du kan teste dit niveau inden den endelige eksamen, men din lærer bruger det også i høj grad til at bestemme hvilken karakter du skal have næste gang (som på dette tidspunkt er den endelige årskarakter). Vores råd er derfor: Snyd! Leverer du et godt resultat i terminsprøven kan det nemt rykke dig en karakter op i årskarakteren. Det kan betyde at du går fra 4 til 7 eller 7 til 10 og dette kan være forskellen på om dit snit falder eller stiger. Der er flere måder at snyde på når det gælder terminsprøver og almindelige eksamener for den sags skyld (mere om eksamensnyd i et fremtidi...

Jeg hører ofte folk er i tvivl om hvornår de egentlig har bestået et fag i gymnasiet. Det er tit elever som enten har fået 00 i en eksamen eller er overbevist om at de får det. Man skal have 02 i snit for at bestå et fag. Hvis du skal til eksamen i et fag og både får en skriftlig og mundtlig årskarakter får du altså 3 karakterer i dette fag. For at bestå skal gennemsnittet af disse tre karakterer give 02 eller over. Nu har du måske hørt om at forskellige fag vægter forskelligt. Det gør de også, men det har ingen betydning når du skal regne ud om du har bestået et fag – her tæller man simpelthen ikke fagenes vægt med. Lads os se på et eksempel. Du går i 3.g og slutningen af skoleåret nærmer sig. Du er ikke særlig god til matemaik og du vil tro du kan hive en 02’er hjem i skriftlig, men et 4-tal i mundtlig i årskarakterer. Problemet er så at du frygter I skal op i matematik mundtlig til eksamen. Hvad skal du have for at bestå? Kan du bestå faget selvom du er sikker på du vil få 00...

Når man skal igennem gymnasiet med de bedst mulige karakterer, så er årskarakteren en meget vigtig del af den proces. At få en høj årskarakter er ofte væsentligt nemmere end at få en god karakter til eksamen. Hvis ens ønske bare er at bestå gymnasiet, så er den høje årskarakter vigtig. Sagen er den, at hvis man får 7 i årskarakter, så kan man sagtens få 00 i skriftlig og mundtlig eksamen, og alligevel bestå. Så spørgsmålet er – hvordan får man en høj årskarakter? Det gode ved årskarakterer er at det er en vurdering af hvor god læreren tror du er. Læreren får et indtryk i løbet af året, og når der skal laves karakterer giver alle eleverne den karakter de synes er fair. Der er selvfølgelig mange ting som går ind og påvirker denne karakter, heriblandt: Aktivitet i timerne Indstilling til undervisning Hvor godt din lærer kan lide dig Hvor gode dine lektier har været Eventuelle terminsprøver Lad os kigge på nogle af de ting du kan gøre: Aktivitet i timerne Ja, ja – at være ...