Snyd i gymnasiet!


I gymnasiet gælder det samme som for alle andre steder i samfundet, det er muligt at snyde. ”Den eneste du snyder er dig selv” – sætningen har du sikkert hørt før. Men hvem snyder du egentlig, og hvad er snyd?
”Det der kendetegner en taber er ikke, at han snyder men at han bliver opdaget. Hvis du derimod kan gennemføre svindel, er du godt rustet til at træde ud i samfundet. Og det er jo dét du skal lære på gymnasiet” 
– Lisbeth, Gymnasielærer og forfatter
Ved at ”snyde” og dermed undgå bestemte opgaver eller opnå en bedre karakter end man har fortjent så snyder man ikke sig selv. Du narrer måske læreren, men det er heller ikke ham eller skolen du snyder. Du snyder de elever, som ikke selv har interesse, evnerne eller modet til at snyde. For gymnasiet går, som før nævnt, ud på at få et bevis med en række karakterer, som kan bruges i konkurrencen om at komme videre i uddannelsessystemet.

Fralæggelse af ansvar

Dette indlæg vil ifølge nogle fremstå som en direkte opfordring til at snyde, men det er vigtigt at understrege, at det sker på eget ansvar. Har du først besluttet dig for at snyde, må du også stå til ansvar for dine handlinger. Overtrædelser af skolens love kan medføre udsmidning. Læs desuden om NemtGym.dk’s holdning til moral.

Snyd i prøver

Til skriftlige eksamener udleveres der papir fra skolen. Det er alm. ternet eller linjeret papir med skolens logo samt felter til navn/hold/dato øverst. Du SKAL bruge dette papir. Heldigvis åbner dette for et trick som er blevet brugt med stor succes til bla. første del (uden hjælpemidler) i matematik. Planen er at du dagen inden tager nogle af disse papirer med hjem (du får dem udleveret ved alle eksamener, så bare tag nogle ekstra med hjem hvis du er til prøve dagen før). Du går så hjem og skriver alle de formler ned du kan risikere at få brug for i den første del af prøven. Når du møder op til eksamen ligger der højest sandsynligt allerede et papir på dit bord. Nu kan du nemt gemme dit eget papir inde i dette. Når eksamen begynder har du altså et papir med alle nyttige formler, helt uden vagterne vil fatte mistanke. De vil blot tro det er noget du lige har skrevet.
Et alternativ til det overstående trick er at udfylde et lille stykke papir hjemmefra med formler, og gemme det i strømpen eller skoen. Når du så får brug for en formel du ikke kan huske, går du blot på toilettet og aflæser din egen note. Det er umuligt at blive taget i denne form for snyd.
Til mundtlige eksamener med forberedelsestid bliver du efterladt alene i et lokale. Du er garanteret fred og ro i denne tid, da ingen må bryde ind og forstyrre dig. Det betyder ingen nogensinde ville kunne se hvad du har lavet i forberedelsestiden. Du kan altså sagtens ringe til en ven, som sidder klar derhjemme for at hjælpe. Husk blot at læreren beder dig lægge din telefon i deres lokale inden du går ind til forberedelsen. Så enten hav en ekstra telefon med eller sig du ikke har telefon med. Du kan også sagtens medbringe mobilt internet og få hjælp over nettet. Sørg nu bare for at gøre det ordenligt.

Afleveringer

Emnet afskrivning er blevet berørt før, men jeg nævner det lige kort her. Afskrivning er snyd og dermed ulovligt. Men i nogle fag er det næsten umuligt for en lærer at se om der bliver skrevet af. Det er ofte de naturvidenskabelige fag som det drejer sig om.
Det er før set at en gruppe på ti drenge med matematik på A-niveau, har gået gennem hele 3.g uden at lave en eneste aflevering selv (jeg overdriver ikke). Flere af dem gik ud af gymnasiet med karakteren 10 i matematik på A-niveau. Tænk lige over den – 10 i et fag som matematik A uden at lave en eneste aflevering selv!
Det er utroligt svært at blive taget i denne form for afskrivning. Normalt ville en lærer blive mistænkelig hvis to personer laver præcis den samme fejl, og den ikke findes hos andre elever. Men i historien om de 10 drenge ville læreren blot tænke at det nok var en normal fejl for halvdelen af klassen (læs: drengegruppen) havde jo næsten lavet den fejl. Den sikreste vej er dog at få dine ”kilder” fra forskellige steder. På denne måde undgår du at din aflevering ligner ”kildens” hele vejen igennem.
Når vi snakker afleveringer kan ”ulæseligt dokument”-tricket også bruges.

Undervisningen

Jeg troede følgende trick var kendt og brugt af alle, som medbringer en bærbar til undervisningen, men jeg er for nyligt blevet gjort opmærksom på, at dette ikke er sandt. Derfor nævner jeg det her, også selvom det ikke kan betegnes som ulovligt snyd.
Tricket går på at bruge Wikipedia, Google og elektroniske ordbøger så hurtigt at du vil kunne svare på lærerens spørgsmål og efterlade læreren i den tro at du selv vidste svaret. Når læreren stiller et spørgsmål foretager du hurtigt en søgning på wikipedia og får svaret serveret. Dette trick virker især ved de nemme hvem/hvad/hvor-spørgsmål. Prøv selv og se hvor hurtigt du kan finde svaret på følgende spørgsmål: Hvornår startede 1. verdenskrig? Hvis det går for langsomt bør du øve dig lidt og sørge for at have Google og Wikipedia gemt som bogmærker.

I tilfælde af du bliver opdaget

Hvis du skulle være så dum at blive opdaget i at snyde, kan du gøre to ting:
Indrømme dit snyd og love det aldrig sker igen. Dette kan være farligt eftersom din bekendelse kan føre til straf. Men i nogle tilfælde kommer pædagogen frem i læreren og gør ham modtagelig overfor dine hundeøjne der sværger aldrig at gøre noget så dumt igen. Hvis du er heldig kan du slippe med en advarsel i denne omgang. Husk dog efterfølgende at hvis du bliver taget igen i dette fag, så er det højest sandsynligt slut.
Du kan også spille dum og dermed bluffe dig til at klare frisag. Man skal aldrig undervurdere betydningen af at spille dum. Ved at lade som om du ikke forstår hvad det er du bliver beskyldt for vil læreren måske få den opfattelse at du ikke gjorde det bevidst.

Afsluttende ord

Om du har tænkt dig at bruge nogle af de ideer der er nævnt ovenfor, skal være op til din egen moral. Vi råder dig til kun at snyde hvis du virkelig har brug for det, når det er sidste udvej. Så tænk dig om en ekstra gang, om det betyder så meget om du får det 10-tal eller om din verden virkelig bryder sammen hvis du dumper et enkelt fag.
Men husk – hvis du beslutter dig for at gøre det, så gør det ordentligt! Dette kan ikke siges for lidt. Det er simpelthen så vigtigt at du tænker dig om og gør det ordenligt. Der er altså konsekvenser hvis du bliver taget i snyd.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Sådan snyder du til terminsprøver

Oversigt over danske opgaveportaler