Ansvarsfraskrivelse
Til “læreren”
Dette er en blog om hvordan man kommer nemmere igennem gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser.
Mange af de forslag der bliver givet på bloggen, kan være moralsk forkastelige ifølge mange og måske endda ”ulovlige”. Vi vælger at skrive det alligevel.
Vi belyser nogle af de huller, som findes, og du kan bruge det som du har lyst – hvad enten du er elev, lærer eller rektor.
Vores holdning er, at hvis det er muligt at snyde sig igennem gymnasiet, så er problemet ikke, at folk gør det, men at det er muligt at gøre det.
Det er langt fra kun evner og faglige kundskaber, der giver gode karakterer. Denne blog er en guide til at udnytte, at karaktergivningen i gymnasiet ofte er baseret på tilfældigheder.
Vi vil gerne fastslå følgende: Karaktererne du får på gymnasiet, er ikke altafgørende for hvordan dit liv bliver, og om du får et godt job. Som en lærer engang fortalte:
”Der går potentielle raketforskere rundt i alle, måske bliver man mere seriøs om nogle år, når nogle af hormonerne har forladt kroppen”.
Når det er sagt så kan karaktererne i gymnasiet være afgørende for om man kommer ind på sit drømmestudie (i hvert fald i første omgang). Vi mener at det er helt absurd at karakterer som gives i så ung en alder, og som kan manipuleres så nemt, skal være afgørende for ens fremtid.
Til “eleven”
Har du først besluttet dig for at snyde, må du også stå til ansvar for dine handlinger. Overtrædelser af skolens love kan medføre udsmidning. Det er vigtigt at understrege, at hvis du vælger at gøre brug nogle af de metoder, tricks og viden du kan læse dig til på denne blog, så sker det på eget ansvar.
Tænk dig om!
Vi råder dig til kun at snyde hvis du virkelig har brug for det, når det er sidste udvej. Så tænk dig om en ekstra gang. Betyder det virkelig så meget om du får det 10-tal. Din verden bryder jo heller ikke sammen hvis du dumper et enkelt fag.
Men husk – hvis du beslutter dig for at snyde, så gør det ordentligt! Det er simpelthen så vigtigt at du tænker dig om og gør det ordenligt. Der er altså konsekvenser hvis du bliver taget i snyd og dem skal du være klar til at leve med.
Kommentarer
Send en kommentar