Afleveringer: Lær at prioritere

Du kommer til at skulle lave mange afleveringer i din gymnasietid. Nogle uger kan du føle dig presset med flere afleveringer til samme dato. Hvis du i forvejen er kommet for sent i gang, så kan det pludselig virke uoverskueligt.
Men faktisk behøver du heldigvis ikke at bekymre dig om afleveringer. I denne serie om afleveringer i gymnasiet vil det blive forklaret, hvor nemt du egentlig kan slippe om dine skriftlige opgaver. For sandheden er, at gymnasiet er for nemt, og du behøver ikke lave en skid.

Prioritering

Det hele handler om prioritering. Mange går med en tro om, at man skal bruge adskillige timer på hver eneste aflevering fra starten af 1.g, til man går ud af 3.g. Det er også helt fint, hvis man gider bruge sin tid på det. Men for mange er det bare mere tiltalende at bruge tiden på andre ting. Det kunne være at arbejde og tjene penge, dyrke sport, være sammen med venner eller bare slappe af.
Hvad menes der så med prioritering? Der menes at du kun skal lave, hvad der er nødvendigt lige nu. Går du fx i 1.g, og har matematik på A-niveau, så får du først din afgørende karakter i dette fag i 3.g. Der kan nå at ske mange ting på 3 år. Det er helt sikkert, at når det bliver maj i 3.g så kan din lærer ikke huske, om du fik 4 eller 7 i 1.g. Desuden er der chance for, du får en ny lærer i denne tid. Du skal slet ikke regne med at beholde den samme lærer igennem hele gymnasiet, og så kan du se tilbage på en masse ”spildt” arbejde. Hvis du får ny lærer starter du nemlig forfra, med en lærer som ikke har nogen ide om, hvor flittig du har været før.
Det fornuftige vil derfor være kun at arbejde på de fag, som du afslutter samme skoleår. Afslutter du matematik og samfundsfag i 1.g, så fokuser udelukkende på disse to fag. Mange gange vil det endda være tilstrækkeligt, at først sætte spurten ind til allersidst i skoleåret. Hvis du tænker dig om og gør det ordenligt, skal du faktisk kun bruge kræfter de sidste måneder af skoleåret og kun på de få fag du afslutter det år.

Kend din lærer

Der er stor forskel på lærere. Der er unge lærere og gamle lærere. Der er lærere, som intet forstår når det kommer til IT, og så er der lærere, som næsten er på niveau med eleverne.
De unge lærere har selv afsluttet gymnasiet for få år siden, så de kan nemmere sætte sig i elevernes sted. Men det betyder også, at de er sværere at snyde. De er ikke direkte dårlige til IT som mange ældre lærere, og de ser måske hurtigt om du tager noter, eller spiller Farmville på Facebook.
Det er vigtigt, du finder ud af hvilken type lærer, du har med at gøre. Er han streng når det kommer til afleveringsfrist, eller tillader han, at du bare sender en gang i løbet af weekenden, når du lige får tid? Er han typen, der er meget opmærksom på snyd, eller er han lige glad? Alt dette skal du nok finde ud efter noget tid, men jo hurtigere du gennemskuer din lærer, jo hurtigere kan du prøve at snyde ham.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Sådan snyder du til terminsprøver

Terminsprøver kender du fra folkeskolen. Det er en form for ”generalprøve” i nogle af dine eksamener. Terminsprøverne afholdes i marts og april i både 2. og 3.g. Det er ikke nogen selvfølge at du skal til terminsprøver i 2.g. Du kommer det dog i 3.g og det vil næsten altid være skriftlige prøver i fx dansk, matematik, engelsk, spansk eller samfundsfag. Terminsprøverne er til dels for din egen skyld så du kan teste dit niveau inden den endelige eksamen, men din lærer bruger det også i høj grad til at bestemme hvilken karakter du skal have næste gang (som på dette tidspunkt er den endelige årskarakter). Vores råd er derfor: Snyd! Leverer du et godt resultat i terminsprøven kan det nemt rykke dig en karakter op i årskarakteren. Det kan betyde at du går fra 4 til 7 eller 7 til 10 og dette kan være forskellen på om dit snit falder eller stiger. Der er flere måder at snyde på når det gælder terminsprøver og almindelige eksamener for den sags skyld (mere om eksamensnyd i et fremtidi...
Læs mere

Oversigt over danske opgaveportaler

Der er flere hjemmesider, som har samlet noter og afleveringer til gymnasiet. Dette er der moralsk set intet forkert i. For som Studienet.dk selv forklarer: Studienets formål er at give studerende en større forståelse for opgave- og lektieløsningen. Dette gør vi ved at tilbyde et udvalg af produkter, som den studerende kan samle inspiration fra. Chancerne for en opgave du bliver stillet, er lavet før, er meget stor. En side som studieportalen alene har over 150.000 besøgende om måneden, og de påstår, at 80% af alle gymnasieelever bruger deres side i lektielæsningen. Det er derfor altid en god ide at foretage en søgning på en af disse sider. Nedenfor er de mest kendte sider, og derfor dem med de største samlinger af opgaver, listet og bedømt. Studienet.dk Adresse:  http://www.studienet.dk/ Antal opgaver: >100.000 PLUS: Sikkerhed, Kvalitet MINUS: Ikke gratis Denne side har sammen med Studieportalen.dk den største samling af opgaver, og det er højest sandsynligt disse ...
Læs mere

Snyd i gymnasiet!

I gymnasiet gælder det samme som for alle andre steder i samfundet, det er muligt at snyde. ”Den eneste du snyder er dig selv” – sætningen har du sikkert hørt før. Men hvem snyder du egentlig, og hvad er snyd? ”Det der kendetegner en taber er ikke, at han snyder men at han bliver opdaget. Hvis du derimod kan gennemføre svindel, er du godt rustet til at træde ud i samfundet. Og det er jo dét du skal lære på gymnasiet”  –  Lisbeth, Gymnasielærer og forfatter Ved at ”snyde” og dermed undgå bestemte opgaver eller opnå en bedre karakter end man har fortjent så snyder man ikke sig selv. Du narrer måske læreren, men det er heller ikke ham eller skolen du snyder. Du snyder de elever, som ikke selv har interesse, evnerne eller modet til at snyde. For gymnasiet går, som før nævnt, ud på at få et bevis med en række karakterer, som kan bruges i konkurrencen om at komme videre i uddannelsessystemet. Fralæggelse af ansvar Dette indlæg vil ifølge nogle fremstå som en direk...
Læs mere